|
Velkommen
til sæson 2011 – 2012 i Gymnastikafdelingen
I denne
sæson glæder vi os til at se en masse glade gymnaster ude på holdene. Vi har
i år 21 tilbud, som strækker sig over en aldersgruppe fra 1 år til, ja der er
ikke noget ”til”, det er kun én selv der kan mærke det på egen krop.
Vi
tilbyder bl.a. børnehold, pige og drengehold, Acro med og uden konkurrence og
TeamGym konkurrence, voksenhold med eller uden opvisning. Aerobic/step, Ballstik
og Seniordans. Som noget nyt i foreningen tilbyder vi det helt nye: Ballroom
Jam, se i holdbeskrivelsen hvad det er.
Vi håber
du finder lige det hold der interesserer dig. Kontingentet dækker hele sæsonen,
dog har nogle hold delt kontingent, det vil fremgå af holdbeskrivelsen. Der kan
også være en ekstraudgift til opvisningsdragt, se under holdbeskrivelsen.
Kontingentbetaling
Girokort udleveres på holdene i uge 43 til betaling sidst i oktober.
Instruktører
søges:
Spring/rytme
piger 0. – 1. kl. på Sundskolen om onsdagen mangler 1-2 voksne hjælpere.
Spring/rytme piger 2. – 5. kl. der mangler der 1-2 springinstruktører.
Kontaktpersoner
på holdene:
Vi har sat kontaktpersoner på holdene. Det er så meningen at det er dem, I
skal kontakte først og fremmest, hvis der er noget I vil drøfte med
gymnastikudvalget. Se liste med navn og telefonnummer andet sted i dette blad.
Forældrehjælp
Vi har en opfordring til alle forældre. Det ville være rigtig rart, at vi
kunne bruge jeres ressourcer ude på de forskellige træningssteder. Vi har
selvfølgelig instruktører på holdene, men de har ind i mellem brug for en hånd
med redskaberne, så når I er der alligevel, så gi’ en hånd, så glider det
lidt lettere.
Hvis
dette har vagt din interesse, vil vi meget gerne høre fra dig/jer, eller tag en
snak med instruktørerne på holdene.
Toreby
skole lukket:
Som alle er bekendt med, så er Toreby skole blevet lukket. Vi har før haft
hold på Toreby skole, men dette er desværre ikke muligt længere, da vi ikke
kunne være sikre på at vi kunne træne på skolen efter 1. januar 2012. Vi har
så flyttet to af holdene ud til Østre skole, og det sidste hold har vi lukket,
da vi har tilbud andre steder i foreningen i samme alderstrin. Vi håber ikke
dette vil føre til for meget besvær. Vi er meget kede af, ikke at kunne
tilbyde disse hold længere.
Gymnastikudvalget:
Vi er 5 piger i Gymnastikudvalget, som gør et kæmpe arbejde for at få sæsonen
til at fungere. Det er: Anita Rahbek, Janne Edvardsen, Joan Jensen, Jette Larsen
og undertegnede. Vi har mange små opgaver som let kan deles med andre aktive
medlemmer. Bare tænk frem til opvisningen, med stoleopsætning osv.
Interesseret? Kontakt udvalget.
Besked
til holdene via hjemmesiden:
I sidste sæson satte instruktørerne beskeder til gymnasterne på hjemmesiden.
Dette fungerede fint, så vi fortsætter succesen. Er der besked til netop dit
hold, vil det kunne ses ved at klikke på dit hold. Står dit hold ikke på
listen, så er det fordi der ingen information er.
Vi vil
opfordre jer alle til at følge med på hjemmesiden, både til beskeder, men også
vores aktivitetskalender vil blive opdateret, når der er noget nyt. Det kunne
også være der var lagt billeder ind af instruktørerne.
Vi håber
på en rigtig god sæson.
Lene
Frandsen
Formand
for gymnastikudvalget.
|