Lidt
om turen til Legoland for vores Sommerspring- gymnaster:
TSG’s
sommerspringhold var blevet inviteret til Legoland for at give to
opvisninger á 15 min. Den udfordring tog vores pragtfulde instruktør-team
til sig, og fik hurtig stablet nogle rytmiske og springserier sammen til
et lille program. 14 drenge og 19 piger havde tilmeldt sig til turen, og
da der var plads til overs i bussen, tog nogle forældre med.
Vi
startede fredag morgen, hvor vi skulle mødes kl. 6, buschaufføren havde
sovet over sig, så ventetiden blev fordrevet med snak og lidt gymnastik
ved Torebyhallens P-plads, vejret var lige efter bogen, med høj solskin
fra morgenstunden. Bussen kom 6.30 og vi kom godt af sted, de forældre
som skulle bruge dagen på deres arbejdspladser, vinkede farvel.
Selvom
det var tidlig morgen, var der gang i børnene hele vejen til Legoland,
alle hyggede sig, men for nogle var det en lang tur, med store
forventninger, andre havde taget sommerfuglene med i maven. Vel ankommet
til Legoland, det var omkring 280, og ikke en vind rørte sig,
vi blev modtaget at en dame fra DGI som viste os hvor det var vi skulle
lave opvisning.
Der
var et hold fra Rødding der også skulle give opvisning. Dem fra Rødding
startede og ved den anden opvisning 2 timer senere var det TSG der
startede, det var meget varmt at skulle give opvisning og gulvet var meget
varmt, så alle havde sko på. Os fra tilskuerrækkerne synes det var en
”kanon” opvisning begge gange.
I
”fritiden” fik børnene lov til at gå på egen hånd mindst 4 sammen
og det fungerede fint. Da vi skulle hjem mødtes vi og fra forældrene fik
vi opfordringen om at ansøge om, at komme igen til næste år, for det
var bare et perfekt arrangement, det er jo altid skønt med lidt forældre
respons.
I
bussen hjem efter en lang dag, troede vi at børnene ville være meget
stille, men der havde vi nok forregnet os, på turen ud var de spændte,
og på turen hjem skulle alle oplevelser gennemleves igen. Vi havde lovet
børnene en overraskelse ang. aftensmaden, og vi tog en tur på
McDonald’s, til manges glæde.
Trætte
ankom vi til Torebyhallen kl. 22.45
Jeg
vil på TSG’s gymnastikudvalg sige mange tak til forældrene, for at vi
fik lov til at ”låne” jeres børn for en dag, og en tak til instruktørerne
for det store arbejde I har lagt i, at alle skulle få en oplevelse ud af
det, og selvfølgelig en stor tak til alle gymnasterne, for en rigtig god
opvisning.
Jeg
har tage en masse billeder, se et udsnit af dem, her nedenunder.
Lene
Frandsen
Gymnastikudvalget